Drømmer du om økonomisk frihed uden gæld? For mange boligejere er gældfrihed et attraktivt fremtidsscenarie, men er det altid den bedste løsning? Der er fordele ved at være gældfri, men også scenarier hvor det kan give mening at bevare en vis gæld. Gældfrihed kan være en livsændrende milepæl og have stor betydning for dig som boligejer.

Men kan det betale sig at være gældfri, eller er det bedre at bruge energien på en anden måde end at arbejde mod gældfrihed som det vigtigste mål? I denne artikel gennemgår vi fordele og ulemper ved at være gældfri som boligejer og giver input til, hvordan det kan påvirke din økonomiske fremtid.

 

Fordele ved at være gældfri som boligejer

Når du ikke har gæld, bliver din økonomiske situation mere stabil som boligejer. Det betyder, at du ikke behøver at tænke på, om renten stiger, om du mister boligen og samtidig giver det større tryghed i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed eller uforudsete udgifter.

Gældfrihed giver også større fleksibilitet, hvis du vil købe en bolig eller sælge din bolig. Det giver dig mulighed for at købe boligen kontant og dermed er du ikke afhængig af bankfinansiering. At købe kontant kan desuden være en fordel i nogle bolighandler, fordi det kan sikre en hurtigere handel.

Hvis du er gældfri, vil det være nemmere for dig at blive godkendt til et lån. Det kan desuden give mere fordelagtige lånebetingelser såsom lavere rente og andre muligheder, fordi låneudbydere kan anse dig som økonomisk forsvarlig kunde, når du ikke har gæld.

 

Ulemper ved at være gældfri

Er det nogensinde en fordel at have gæld? Det virker måske som et nemt spørgsmål, hvor svaret er nej. Men der kan faktisk være situationer, hvor det kan være en fordel at have en vis gæld. Det kan gøre sig gældende, hvis lånerenten er lavere end investeringsafkastet. Det kan gøre det mere fordelagtigt at beholde lånet, hvis du kan låne til 3% i rente og investere til 7% i rente. Derudover kan det være, at du har brug for likviditet, hvilket gør det til en bedre løsning at have en opsparing eller investeringer, som skaber afkast i stedet for at binde al din kapital i en bolig. Hvis din økonomi er stabil, og du ikke har særlig meget gæld, kan du vælge at investere overskydende midler i aktier, obligationer eller andet, som kan give afkast over tid.

 

Sådan bliver du hurtigere gældfri som boligejer

Hvis du gerne vil gå all-in på at blive en gældfri boligejer, er der flere ting, du kan gøre. Du kan øge dine afdrag på dit boliglån, så du indbetaler mere end minimumsydelsen. Derudover kan du undersøge, om det kan betale sig at omlægge dit lån til en lavere rente. Det kan fx være, at du har mulighed for at skifte fra et variabelt lån til et fastforrentet lån, så du undgår udsving i budgettet.

Du kan generelt ændre dit budget ved at skære ned på unødvendige udgifter. Det kan være, at du kan undvære nogle af dine abonnementer eller kan finde billigere alternativer til forsikringer eller andre faste udgifter. Alt kan være med til at øge dit rådighedsbeløb og dine muligheder for at blive hurtigere gældfri.

 

Hvis du overvejer at sætte alt ind på at blive gældfri, kan der være både fordele og ulemper herved. Generelt er gældfrihed forbundet med at være en god ting, men det kan være en god idé at sætte sig ind i det fulde billede. Og hvis du beslutter dig for at sætte ind på at blive gældfri, er der flere måder at gøre det på.