Gennem de seneste år er det blevet populært blandt mange at leve en minimalistisk livsstil, hvilket indebærer, at man tager et aktivt valg om at prioritere at have de ting i sit liv, som giver det mening. Dette medfører, at man frasorterer de ting, som ikke har værdi og blot fylder livet med unødvendig kaos og larm. Lyder denne livsstil som noget for for dig, kan du med fordel læse med her. 

Minimalistisk møbeldesign 

I tråd med en minimalistisk livsstil, der handler om simplicitet og enkelthed, har virksomheden Nichba designet møbler, der fokuserer på enkle linjer og renhed. Nicklas B. Andersen er co-founder og produktdesigner, og han startede med at lave møbler som smedelærling. For ham var det dengang blot en hobby, men han opdagede hurtigt, at med hans erfaring i at bukke jern, ville han kunne skabe møbler, som andre også ville kunne få glæde af. Han spottede simpelthen, at markedet efterspurgte hans enkle metalkreationer, og på den måde blev grundlaget for hans virksomhed skabt. Hans grundide er at skære alt unødvendigt og overflødigt fra sine møbeldesigns, så de blot fremstår enkle og funktionelle uden larm og støj. De opfylder de basale indretningsbehov og har derfor et minimalistisk udtryk og et tidløst design. Virksomheden startede i det nordjyske, men i dag sælges møblerne i hele 12 forskellige lande, så Nicklas har i den grad formået at omfavne en efterspørgsel på minimalistiske møbeldesigns. 

Hvorfor er en minimalistisk livsstil attraktiv? 

Det attraktive element ved at leve en minimalistisk livsstil er, at man skærper sine værdier i livet, fordi man netop frasorterer de ting, som ikke beriger ens liv eller giver det mening. Der er et stort fokus på at vælge kvalitet fremfor kvantitet, hvilket medfører, at de ting, man investerer i kan holde længere, hvorfor der også er et bæredygtigt aspekt indlejret i den form for livsstil. Less is more er en af hovedbudskaberne bag. 

Minimalistisk indretning 

Hovedformålet i en minimalistisk indretning er at skabe ro og overskud ved at implementere rene linjer, naturlige teksturer og simple farver i sin indretningsstil. Det vigtige at huske, når man indretter sig efter disse principper er, at det overhovedet ikke betyder, at man ikke kan gøre sin stil personlig. Det handler blot om at udvælge de ting, som gør en glad og giver ens hjem personlighed. Fremfor at købe en masse overflødige ting, skal du have fokus på at udvælge flere af de personlige ting og fylde dit hjem med dem.