
Så snart aftenerne begynder at blive lysere og varmere kommer lysten til at bruge mere tid i haven frem. Skønne aftener på terrassen med gode venner og familie og lækker grillmad er bare altid dejligt. Efter en lang periode med efterårs- og vintervejr kan din have dog sikkert godt trænge til en lille kærlig hånd, før den sådan rigtig bliver sommerklar. Hvis du er i tvivl om hvad du skal give dig i kast med når du kigger ud på din have, så læs med her, og se om du bliver inspireret.
Få gjort terrassen fin
En terrasse er super skøn at have, og der kan hurtigt bruges mange timer på den. Derfor er det også dejligt at have en flot og holdbar terrasse, så du rigtig kan nyde den. Træbeskyttelse er en rigtig god idé til at sikre træet så det kan holde længere tid. Har du fået lavet en ny terrasse, eller har du bare aldrig fået givet den gamle, så køb træbeskyttelse, så du kan være sikker på, at din terrasse kan stå imod alt slags vejr. På den måde får du en terrasse som holder og er pæn i meget længere tid, så du rigtig kan nyde de varme sommeraftener med grill, hygge og alt hvad de ellers indebærer.
Få bugt med græsset
Har du en stor græsplæne kan det hurtigt virke uoverskueligt, og selv hvis du ikke har så meget græs, kan det stadig være en træls opgave. Men græsset skal altså slås, så det er bare med at komme i gang, og sørge for at holde det nede, så det er nemmere at slå når du skal i gang. Er der andre ting du heller vil bruge din tid på, så kan du også investere i en robotplæneklipper. Så kan du i stedet bruge din tid på alt muligt andet, mens den kører rundt og fikser græsset.
Gør det hyggeligt
Det er meget fint med en slået græsplæne og en fin terrasse, men hvis ikke det er hyggeligt at være i haven, kommer du nok alligevel ikke til at få den brugt så meget som du ellers ville have gjort. Derfor er det en rigtig god ide at sørge for, at du har nogle flotte og komfortable møbler som du elsker at sidde i. En god parasol kan også være en rigtig god ide, og en terrassevarmer kan også skabe lidt ekstra hygge, når sommersolen går ned, og aftenerne nogle gange er lidt mere kølige. Gør det også hyggeligt med lanterner, krukker og planter, tæpper og måske nogle lyskæder.
Leave a Comment