De fleste kender det. Det er tid til at flytte og det virker som et uoverskueligt projekt at pakke alle sine ting sammen. Der er ofte kaos omkring en flytning, men kan man undgå det? Man kan i hvert fald tage en række beslutninger, som gør det nemmere at slippe for et alt for stort kaos under sin flytning. 

Opbevar dine ting

Noget af det som kan være stressende ved en flytning er, at der flyder med ting overalt. Det er stressende at bo i et flytterod – specielt over lang tid. Det tager også sin tid at pakke et hjem sammen, og der kan hurtigt komme til at stå flyttekasser over det hele, i en lang periode. Det er dog en mulighed at få nogle at tingene opbevaret uden for hjemmets fire vægge – lej et opbevaringsrum – og dermed få mindre flytterod i hjemmet. Det kan også være en løsning, hvis du i en periode er ude at rejse, på højskole eller lignende, og måske har opsagt din lejlighed. Så kan du leje et opbevaringsrum, hvor dine ting kan stå trygt og sikkert, indtil du skal bruge dem igen. 

Sortér mens du pakker ned

Du vil spare dig selv for en masse tid, når du skal pakke dine ting ud i dit nye hjem, hvis du sorterer dine ting i flyttekasser, mens du pakker ned. Skriv på kassen hvad den indeholder, så vil det gå meget hurtigere med at pakke ud, og stuen vil ikke være fyldt med flyttekasser lang tid efter indflytningen. Det er også en god mulighed for at få ryddet ud i dine ting, og skille dig af med det, som du ikke længere har brug for, så du kan starte på en frisk i dit nye hjem. Rent praktisk vil der være mindre at flytte med, og det vil fylde mindre, når det skal transporteres. 

Spørg om en hjælpende hånd

Vær ikke bange for at spørge din omgangskreds om en hjælpende hånd, når du skal flytte. Det gør hele processen meget nemmere, hvis man er flere om at løfte opgaven. Det giver også en mulighed for at gøre flyttedagen til en hyggelig dag, hvor man måske afslutter sammen med take-away og en fyraftensøl. Det er med til at understøtte en kultur i din omgangskreds, hvor man hjælper hinanden med stort og småt, så man ved, at der altid er nogle, som kan træde til, når man har brug for hjælp og støtte.