Hvis du ikke selv har håndværkertække eller kender en håndværker, kan det være fristende at ringe efter elektrikeren eller tømreren, så snart der opstår udfordringer i dit hjem. Men før du griber telefonen, så tjek lige, om ikke du alligevel kan fikse problemet selv.

Der er mange penge at spare, hvis du lærer at løse de mest basale og hyppige problemer, der kan opstå derhjemme. Selvfølgelig skal du aldrig begive dig ud i noget, hvis du ikke føler, at sikkerheden er i orden. Det er dog også en fed følelse at lære noget nyt og fornemme, at man rent faktisk kan selv.

Her er tre typiske problemer i hjemmet, som de fleste kan lære at fikse selv.

1. Strømafbrydelse

Pludselig er der helt mørkt i hjemmet, og der sker intet, når du tænder for kontakten. Det kan være ganske normalt, og inden du går i panik og begynder at google eksempelvis ”strømafbrydelse København” eller ”elektrikerhjælp”, bør du tjekke dit relæ.

Relæet er den centrale styring af elektronikken i dit hjem. Hvis strømmen kun er gået i en del af huset, er der muligvis sprunget en sikring. Det er ganske normalt, at der springer en sikring, og det kan skyldes, at sikringen har været overbelastet. Hav derfor altid et lille lager af nye sikringer parat, og udskift den sprungne sikring. Og vupti – så er der lys igen!

2. Udskift fuger i badeværelset

Silikonefugerne i dit badeværelse er en af de vigtigste værn mod alvorlige fugtskader på dit badeværelse. Fugerne sikrer, at vand og fugt ikke siver ned mellem fliserne og danner større mængder vand. En fugtskade er en meget uvelkommen besøgende, og den kan koste mange penge at udbedre, når først skaden er sket.

Når du ser, at dine silikonefuger er ved at revne, har huller eller ser grimme ud, er det altså vigtigt at få dem udskiftet. Det kan være en tidskrævende omgang at lægge nye fuger – også for en håndværker. Den gode nyhed er, at du sagtens kan lære at gøre det selv.

Den gamle fuge skal skrabes helt væk, og der skal lægges en ny fuge med vådrumssilikone. Det er dog vigtigt, at du lægger den nye fuge jævnt og sirligt, og på nettet findes der flere gode videoguides til, hvordan man lægger en ny og flot fuge.

3. Hæng billeder op

Hvis du ikke tidligere har prøvet at hænge billeder op på dine vægge, er det måske på tide at lære det. Med lidt øvelse, det rette værktøj og et par gode fifs kan alle komme godt i gang med at hænge billeder op.

Hvis din væg er lavet af beton, skal du bruge en boremaskine for at lave hul i væggen. Er væggen af gips, kan du nøjes med en skruetrækker. Du skal også bruge en passende størrelse skrue og en rawlplug, der passer til skruen. Lav så et hul i samme størrelse som din rawlplug. Put din rawlplug i, og skru skruen i. Nu kan du hænge billedet op – og du har gjort det helt selv!