Livet koster penge, mange penge. Det kan virke frustrerende, hvis man måned efter måned står og mangler de sidste likvider på lommen. Hvis dette er et problem, som du kender til, så er der hjælp på vej. Der er nemlig mange steder i din hverdag, hvor du kan spare penge, men som du måske ikke tænker over. Denne artikel vil informere dig om, hvor du skal se hen, hvis du gerne vil spare penge og have lidt ekstra et leve for sidst på måneden.
Vælg en billig fagforening og a-kasse
Der er faste udgifter, som man bare skal betale, for at få det hele til at køre rundt. Hvis du er en del af arbejdsmarkedet eller er studerende, så er det vigtigt at være medlem af en fagforening og en a-kasse. Fagforeningen er med dig, hvis der skulle opstå konflikter på din arbejdsplads, hvortil a-kassen går ind og kan støtte dig med dagpenge, hvis du skulle blive ledig. Det er derfor vigtigt at være medlem af begge dele. Du behøver til gengæld ikke at betale mange penge for medlemsskabet. Vælg den billigste fagforening og a kasse inden for dit fagområde eller din stilling, og på den måde kan du spare penge, som kan bruges på andre gode sager.
Tjek din forsikringsstatus
En anden fast udgift er betalingen for dine forsikringer. Igen er det vigtigt at have en forsikring, da den gør en stor økonomisk forskel i dit liv, hvis uheldet er ude. Mange oplever dog, at de betaler for meget for deres forsikringer, og derfor er det værd at tjekke op på din forsikringsstatus for at se, om du kun betaler for det, som du rent faktisk har brug for, eller om du betaler for mere, end du behøver. Du kan også med fordel undersøge, om du kan få adgang til billigere forsikringer gennem din fagforening eller a-kasse, da de ofte samarbejder med et forsikringsselskab.
Planlæg måltiderne efter de gode tilbud
Madbudgettet er et budget, som kan være et problem for mange af os. Det er så fristende at gå rundt i supermarkedet og fylde varer i kurven, som vi har lyst til. Ofte er der dog penge at spare, hvis man laver en madplan og holder sig til den. Her kan de gode tilbud fra supermarkederne være med til at skabe inspiration til måltiderne. Ved at købe varer på tilbud, sparer du en masse penge, og ofte får du også de råvarer, som er i sæson, hvilket både er godt for miljøet, smagen af maden og din pengepung.
Leave a Comment