I enhver opgang kommer og går folk rigtig mange gange hver dag. Som beboerne render frem og tilbage, slæber de snavs, sne, vand og mudder med ind, og alt dette sætter sig navnlig på opgangens trapper. Hvor nogle opgange har en rengøringsplan, som omfatter en rotation mellem beboerne, vælger langt de fleste foreninger at hyre en professionel til at tage sig af trappevasken. Søger du hjælp til trappevask i København? Så kan du med fordel henvende dig hos Aamann & Wulff.

Firmaets hovedopgaver

Aamann & Wulf tilbyder komplet rengøring af både fortrappen og bagtrappen i jeres opgang. Hvis I gerne vil sikre jer, at opgangen altid ser pæn og ren ud, kan I overveje at supplere den jævnlige trappevask med en månedlig ekstra grundig rengøring. Under denne rengøring tager Aamann & Wulff sig også af jeres vindueskarme, jeres postkasser og samtlige af opgangens gelændere. Og kunne vinduerne også godt trænge til en vask, klarer Aamann & Wulff også vinduespudsningen for jer.

Den skånsomme rengøringsrutine

Aamann & Wulff benytter udelukkende skånsomme rengøringsmidler, når de påtager sig rengøringen i jeres opgang. Samtlige af deres midler er svanemærkede, og de tager dertil højde for, at forskellige gulvbelægninger kræver forskellige former for gulvrens. Med Aamann & Wulff får I altså både en grundig rengøring og en rengøring, som tager hensyn til de forskellige materialer, som I har i opgangen.

Derfor er trappevask vigtigt

Langt de fleste af os har prøvet at gå ind i en opgang, hvor der er beskidt fra gulv til loft. Hvor støv og spindelvæv hænger i hjørnerne, og hvor mudder, sjask og snavs belægger hver en overflade. Denne form for opgang virker ikke specielt indbydende, og den giver et dårligt indtryk af både ejendomsforeningen og af dig, som bor i én af foreningens lejligheder. Og sandsynligheden for sygdomssmitte og bakteriespredning er også langt større i en beskidt opgang end I én, der jævnligt bliver grundigt rengjort.

Måske virker det nærliggende at klare rengøringen selv. Men de færreste af os kan forudse, hvornår vi pludselig får så travlt, at vi ikke kan varetage vores del af opgangens rengøringsrutine. Fordeler I rengøringsomkostningerne mellem jer, kan I sagtens hyre et professionelt firma, uden at skulle lænse jeres bankkonti. Og hvis I hyrer Aamann & Wulff, er I garanterede et smukt og skånsomt resultat. Brug kontaktformularen på firmaets hjemmeside og få et uforpligtende tilbud på trappevasken hos jer.