Dette indhold er sponsoreret 

Hverdagen kan hurtigt blive overfyldt med middagsaftaler, skolehjemsamtaler, fodboldkampe eller møder med bogklubben. Derfor kan det være nemt at springe over hvor gærdet er lavest, og udskyde en rengøring, købe take away endnu engang eller ikke lige få smurt en madpakke til ungerne. Man kan hurtigt føle sig som en fiasko som voksen, forældre eller noget tredje. Men bare rolig – det sker for alle. Det gør det virkelig. Men derfor er der stadig måder hvorpå man kan prøve at forebygge eller forhindre at få for travlt i hverdagen. For med nogle få tips og hjælpeværktøjer, kan der hurtigt komme mere struktur og orden i hverdagen, som vil gavne hele husstanden. 

Måltider leveret til døren

Hvis du ikke har hørt om måltidskasser endnu – så er det på tide. Det er en ordning hvorpå du selv kan vælge og tilpasse dine måltider, så de passer lige præcis til dig. Er du eksempelvis vegetar, på slankekur eller synes maden skal kunne laves på 20 minutter, så kan du klikke det af. Når du har udvalgt dine retter til ugen og bestilt kassen, vil den blive leveret lige til døren med både opskrift samt alle de ingredienser du skal bruge. Det sparer dig tid for både at købe ind og finde på retter til hele ugen. Hvis du ikke vil gå glip af de geniale måltidskasser, så er det bare med at få bestilt.

Frys din mad ned

En anden måde at spare uanede mængder tid, er ved at fryse maden ned. Ofte laver man alt for meget mad, som bare står i køleskabet et par dage, og så ryger i skralderen. Sørg i stedet for putte den ekstra mad i nogle beholdere, som passer til for eksempel 1 eller 2 personer, og frys dem ned. Så kan du tage en gryderet eller suppe op, næste gang du skal have noget hurtig mad. Det vil både spare dig penge og tid, samtidig med at du undgår madspild. 

Planlæg ugen 

Det kan gøre hverdagen meget mere overskuelig, hvis man ved hvad man har i vente. Prøv at sæt jer ned sammen søndag aften, eller bare sid med din egen personlige kalender, inden ugen går i gang. Skriv dine aftaler ned, hvornår du skal lave lektier, træne, køre børnene til svømning osv. På den måde får du lige pludselig et meget større overblik over din uge, hvor meget tid du har til rådighed og hvad, du ikke kan nå. I kan også planlægge ugens måltider eller nogle fælles familieaktiviteter, så i ved, i får det gjort.