Annonce

Vi kender det alle. Det stereotype teenageværelse som er blottet for al personlighed, stil og charme. Det bliver alligevel kun brugt til at sove og spille computer i, og man kan ikke se møblerne for alt det rod, der efterhånden bare er en del af interiøret. 

Men det kan være svært for en teenager at finde sig selv og lade det komme til udtryk i sin indretning. De skifter mening oftere, end de skifter underbukser, og når man befinder sig i mellemstadiet mellem barn og voksen, hvordan vælger man så, hvilket indretning der passer bedst til én selv? Det kan være en indre kamp at vælge de rigtige møbler til teenageværelset, og derfor giver vi her nogle simple råd til, hvordan du kan gøre det pænt og stadig give plads til den evigt skiftende smag. 

 

En bogreol er uundværlig

Du tænker måske: “Unge i dag læser da ikke bøger”. Og det kan du have ret i, men en bogreol kan faktisk bruges til meget andet end bøger. Det er nemlig et helt og aldeles genialt møbel, fordi det skaber en rolig ramme for både rod og variation. En bogreol kan fås i mange neutrale udtryk og farver, så den kan tilpasses de mange stilskift i en teenagers liv. 

Forsøg ikke at bestemme, hvad teenageren skal bruge bogreolen til. Hvis de fylder den med bøger – fint, hvis de fylder den med videospil – fint, hvis de fylder den med rod – også fint. Det vigtige ved bogreolen er, at den er en fast og stringent ramme med rette linjer, som kan give noget ro i værelsets visuelle udtryk, selv hvis den er fyldt med rod. Find din bogreol her

 

Gør det nemt at holde ryddeligt

Selvom det kan virke som en tabt kamp at få en teenager til at rydde op på sit værelse, så kan man i det mindste forsøge at hjælpe det på vej ved at gøre oprydningen nem. Det gøres bedst ved at sørge for, at alting har sin faste plads på værelset. Hvis teenageren skal igennem alt for meget besvær for at gøre sit værelse ryddeligt, så vil det automatisk blive gjort sjældnere. 

Den bedste løsning er helt sikkert opbevaringskasser. Sæt gerne et lille mærkat på hver kasse, så det er tydeligt, hvilken kasse der er til videospil, og hvilken der er til skolepapirer eller lignende. Ved på forhånd at markere kasserne kan teenageren blot smide sine ting deri. Så kan det godt være, at der nede i kasserne er super rodet, men det kan man ikke se udefra. 

 

Udskifteligt pynt giver liv til værelset

Blot fordi din teenager skifter stil hver anden uge, skal du ikke undlade at købe pynt til deres værelse. Selvfølgelig er det en dårlig ide at gå ud og bruge store summer på vaser og pudebetræk, når det alligevel skal skiftes ud om lidt. Gå i stedet med de billige alternativer. 

Det kan nemlig være rigtig nemt at udskifte små lysestager eller blomster med nye versioner i andre farver, når din teenager bliver træt af dem. Pynten giver nemlig en helt anden atmosfære til værelset og skaber hygge i rummet. Naturligvis er det ikke særligt miljøbevidst at skifte sine ting ud hele tiden. Måske kan du i stedet prøve dig frem med at male den samme ting i en ny farve eller måske købe i genbrug.